Renz 100 years

I et nyt byggeri på Østerbro, opført af Raundahl & Moesby for ATP Ejendomme, spiller postkasserne en overraskende stor rolle i det samlede arkitektoniske udtryk. Med adresse ved Vibenshus Runddel og udsigt over Fælledparken rummer byggeriet både boliger og kontorer – og med 73 postkasser fra Renz er der tænkt nøje over både funktion, form og æstetik.
Postkasserne er af modellen Renz Basic+ og er indbygget i opgangene, undtagen i én opgang, hvor de er væghængte. Alle postkasserne er leveret i farven RAL 8017 – en chokoladebrun nuance, der ikke hører til Renz’ standardfarver, men som blev valgt specifikt til projektet for at matche de øvrige arkitektoniske detaljer. Valget af model og farve er en del af en bevidst designstrategi, hvor der er leget med former og materialer i blandt andet opgangene. Alle elementer – også de små – er tænkt som en del af helheden.

Postkasser i specialfarve fuldender udtrykket i ny boligkarré på Østerbro

Emilie Dion Johansen, enterpriseleder hos Raundahl & Moesby.

Det er et gennemtænkt projekt, hvor detaljerne virkelig gør forskellen. Vi har haft et tæt og konstruktivt samarbejde med Raundahl & Moesby og det er altid en fornøjelse når postkasserne får lov at bidrage til helhedsindtrykket, siger Lizette Hilaire, Key Account Manager hos Renz Group
Projektet har desuden budt på logistiske udfordringer. Da byggeriet kombinerer kontorer og boliger oven på samme kælder, har byggepladsen skullet deles op, og processerne har krævet ekstra koordinering. Nu er boligkarréen færdig og klar til beboerne, mens kontordelen ventes færdig ultimo 2025.

“Det var vigtigt for os, at postkasserne ikke bare var en nødvendig løsning, men en integreret del af det visuelle udtryk. Den mørkebrune farve går igen i både vinduesrammer og trapper, og derfor ønskede vi, at postkasserne skulle spille med i det samme udtryk i designet,” fortæller Emilie Dion Johansen, enterpriseleder hos Raundahl & Moesby.
Postkasserne fra Renz er allerede taget i brug, som Postloven foreskriver, og indgår som et markant og velovervejet element i opgangenes helhed. Et godt eksempel på, hvordan også de små detaljer kan løfte det samlede indtryk.

Postkasser i specialfarve fuldender udtrykket i ny boligkarré på Østerbro