Renz Group

Ungdomsboliger i Aarhus V har fået levende farver både udendørs og indendørs med Renz postkasser

Fire bygninger med ungdomsboliger på Sandkåsvej i Aarhus V har fået installeret Renz postkasser i friske farver – fire forskellige, meget iøjnefaldende farver.

Dreyer Arkitekter har designet hver af de fire bygninger i bebyggelsen med mørke facadesten, og derudover har hvert hus sin egen farve – orange, blå, rød og grøn – som både fungerer som vejviser og giver hvert hus sin egen karakter.

De fire farverige postkasser er monteret fritstående udenfor, og farverne fortsætter indenfor i gulvbelægninger, vægge, gangarealer, cykelstativer, køkkenstænkplader og badeværelsesfliser. ”Det er forfriskende, at arkitekten sammen med bygherren Almenbo Aarhus har valgt, at de unge, der skal bo i husene, skal omgive sig med farver”, siger Anna-Karin Krogsgaard, markedschef – MEFA / KAM BtC & BtB.

TIDLIG PLANLÆGNING

”Det giver flere muligheder, når arkitekten tidligt og detaljeret integrerer postkasserne i projektet. Her er idéen, at postkassernes farver skal være en væsentlig del af bygningernes udtryk, men der er også mange andre kreative muligheder”, forklarer markedschefen.

”Vi kan lave postkasser i alle RAL farver, og de kan kombineres og sammensættes, som arkitekterne ønsker. Postkasserne kan tilføje farve til et klassisk byggeri, og hvis bygherren efter mange år ønsker et nyt udtryk, kan postkasserne nemt udskiftes til en ny farve”, siger hun.

”Man kan også vælge at indmure postkasserne, men det kræver planlægning fra starten. I dag vælger mange kollegier også automatiserede pakkeanlæg til de unge studerende på grund af den stigende online handel og generelle vækst i pakkemængder, så der er mange muligheder her”, siger Anna-Karin Krogsgaard.

ET POPULÆRT POSTKASSEANLÆG

Byggeriet på Sandkåsvej består af 112 kompakte ungdomsboliger fordelt i fire bygninger med solceller opsat i et dekorativt mønster på sydvendte facader.

Postkasseanlægget Renz Basic 701 er leveret til ungdomsboligerne gennem Renz A/S mangeårige samarbejdspartner, forhandleren Carl Ras A/S. Det er et populært postkasseanlæg af høj kvalitet, fremstillet i Europa. Det kan monteres både udendørs og indendørs i nybyggeri eller eksisterende ejendomme på væg, stander eller indbygget i væggen for at spare plads.

Postkasserne har indbyggede navneskilte i indkastklappen, så der ikke er tilfældige klistermærker, der forstyrrer det æstetiske udtryk.

Anlægget kan leveres i alle RAL farver. Farverne på de fire postkasseanlæg ved ungdomsboligerne i Aarhus V er RAL 2000, RAL 5019, RAL 3001 og RAL 6018.

Få flere oplysninger om mulighederne med pakke- og postkasseanlæg ved at kontakte Renz A/S.

Postkasser i friske farver giver fire huse hvert sit udtryk        Postkasser i friske farver giver fire huse hvert sit udtryk