Renz Group

Den nye lufthavn i Nuuk er et knudepunkt i udvikling, der tilbyder moderne faciliteter for både rejsende og lufthavnspersonale. Visionen er at skabe en topmoderne lufthavn, der rummer alt fra internationale flyforbindelser til effektive logistikløsninger. Renz har netop leveret et avancerede myRENZbox Click & Collect anlæg til lufthavnen, i tæt samarbejde med lokale partnere og bygningseksperter.

Renz har installeret flere myRENZbox Click & Collect-systemer i lufthavne for at optimere håndteringen af taxfree-bestillinger – herunder også i Billund Lufthavn.

Valget faldt på Renz som leverandør af Click & Collect løsningen, grundet den høje kvalitet og brugervenlighed, der matcher lufthavnens strømlinede design. Desuden på grund af den høje funktionalitet og muligheden for at levere bokse i præcis de ønskede størrelser.

Projektchef Finn Mikkelsen udtaler: “Det er det største projekt i Grønland, og med en landingsbane på 2200 meter har det krævet omfattende arbejde, herunder at sprænge store mængder granit væk. Lufthavnen skal fremme turismen, hvilket er afgørende for samfundets vækst. Den vil især gøre det nemmere at tiltrække amerikanske og canadiske turister til Grønland.”

I lufthavnens moderne terminalbygninger er Click & Collect systemet blevet strategisk placeret for at sikre nem adgang og sikker opbevaring af duty-free bestillinger. Inspirationen til at vælge Renz-boksene kom fra et besøg i Billund Lufthavn, hvor de så Click & Collect-systemet fra Renz. Dette system tilbyder en service, der er afgørende i en international lufthavn, hvor rejsende passerer flere sikkerhedskontroller og rejser på tværs af verdensdele.

myRENZbox Nuuk

“Den nye lufthavn er både nutidig og moderne, hvilket er et stort plus for lokalområdet. Derudover vil det også føre til betydeligt billigere flybilletter, som vil forøge turismen i landet.” forklarer Finn Mikkelsen.

Med myRENZbox Click & Collect systemet i duty-free området kan rejsende undgå at stå i kø og samtidig slippe for at bære varer med på flyet og retur igen. En bestilling på forhånd giver også et større udvalg end det nuværende, som er mere begrænset.

“Vi har indtil videre leveret 30 kolonner, men der er planer om yderligere udvidelser i fremtiden, både her og i andre nye lufthavne i Grønland. Hos Renz er vi stolte af at være en del af dette historiske projekt,” afslutter Finn Mikkelsen.

Med denne innovative løsning fra Renz, er den nye lufthavn i Nuuk nu bedre rustet til at håndtere den stigende mængde af duty-free pakker, så rejsende i Nuuk får en god oplevelse. Renz’ pakkebokse spiller en central rolle i at gøre lufthavnen til en mere effektiv og brugervenlig oplevelse.